Lidt om, hvad jeg har på pindene og hvordan det skrider frem.

02-10-2016

Når den, som kom med ideen til det sidste design også er tilfreds med resultatet og har lavet sin helt egen version. 

Den er da fin!

02-10-2016

Så er det lykkedes at få strikket kotrøjen op - den er strikket i str 4 år i Drops Cotton Merino.

Jeg er ikke helt tilfreds med den, for jeg synes ikke garnet lægger sig særlig villigt i mønsteret - det er ligesom ikke elastisk nok. 

Trøjen er blevet alle uldhaderes drøm, rent blødhedsmæssigt, men jeg ville nok bruge ren uld en anden gang eller Rasmillas Yndlingsgarn, hvis det absolut ikke må kradse. 

Find opskriften i webshoppen her på sitet eller på Ravelry: http://www.ravelry.com/patterns/library/nora-malkeko

06-09-2016

Er blevet kontaktet af en bedstemor, som ønsker sig en opskrift med køer til barnebarnet.

Nu har jeg leget lidt med tanken og er nået hertil - hvad mælken til kaffen dog kan føre til.

04-09-2016

Så er Piratos færdig og kan købes i webshoppen eller på ravelry: http://www.ravelry.com/patterns/library/piratos.

Jeg har strikket modellen i Rasmillas yndlingsgarn, for det havde jeg på lager, men strikkefastheden passer på Drops Karisma eller Lima. 🙂

21-08-2016

Sidste nyt på tegnebordet - en bloddryppende piratos!